Alfabetet

Alfabetet på esperanto består af 28 bogstaver: a, b, c, ĉ, d, e, f, g, ĝ, h, ĥ, i, j, ĵ, k, l, m, n, o, p, r, s, ŝ, t, u, ŭ, v, z.

Bemærk nedenstående forskelle fra dansk:

• c = ts som i "Betsy"
• ĉ = tj som i engelsk "such"
• e = e eller æ
• ĝ = j som i "job"
• ĥ = ch som i tysk "Buch"
• ĵ er en tonet sje-lyd som j i fransk "journal". Som ŝ men med stemme
• o = o eller å
• r udtales altid — helst rullet eller tappet
• ŝ udtales som sh i det engelske "she"
• ŭ = u som i "Audi" eller "Europa". aŭ, eŭ er diftonger, som består af henholdsvis a eller e plus en kort u-lyd.

💡 Husketip: Esperanto-bogstaver har faste lyde. Når du har lært c, ĉ, ĝ, ĵ, ŝ og ŭ, skal du ikke gætte udtalen ud fra dansk stavning.

⚠️ Advarsel: Udtal ikke c som dansk k eller s. c er altid ts, også midt i et ord.

Udtale

Ord udtales præcist, som de staves, ved anvendelse af ovenstående lyde, f.eks.

• amiko = a-MI-ko
• ĉambro = TJAM-bro
• cirklo = TSIR-klo.

Tryk

Der er altid tryk på den næstsidste stavelse, f.eks.

• te-le-FO-no (te-le-FO-no)
• ra-DI-o (ra-DI-o)
• kaj (KAi)
• a-MI-ko (a-MI-ko)
• ES-tas (ES-tas).
• Bemærk: AN-kaŭ (fordi kaŭ er en enkelt stavelse).

Vær opmærksom på ord som historio (hi-sto-RI-o).

💡 Husketip: Trykket er altid næstsidst. Tæl stavelser bagfra og læg trykket på den næstsidste, også når ordet ser langt ud.

Artikel

Den bestemte artikel er la (— den/det, -en/-et). Den ændrer sig aldrig, ikke engang efter tal eller kasus. Der er ingen ubestemt artikel:

• la amiko – vennen
  • amiko – en ven
• la laboro – arbejdet
  • laboro – arbejde

⚠️ Advarsel: Skriv ikke en dansk ubestemt artikel ind i esperanto. amiko kan betyde "en ven" uden et ekstra ord.

Personlige stedord

• mi – jeg
• vi – du/I
• li – han
• ŝi – hun
• ĝi – den/det
• ni – vi
• ili – de

Stedordene li, ŝi, ĝi bruges på samme måde som de danske "han, hun, den/det".

Stedord i ejefald

Disse dannes ved tilføjelse af endelsen -a til de simple stedord:

• mia – min/mit
• via – din/dit, jeres
• lia – hans
• ŝia – hendes
• ĝia – dens/dets
• nia – vores
• ilia – deres

💡 Husketip: Ejestedord = personligt stedord + -a: mi (jeg) → mia (min/mit), vi (du/I) → via (din/dit/jeres).

Navneord

Alle navneord slutter på -o. Der er intet grammatisk køn. Hunkøn kan markeres med et suffiks:

• tablo – bord
• lernanto – elev
• lernantino – elev (hunkøn)

💡 Husketip: De tre grundendelser er vokaler: -o for navneord, -a for tillægsord og -e for biord.

Flertal

Flertalsendelsen er -j. Både navneord og tillægsord tager denne endelse, f.eks:

• tabloj – borde
• lernantoj – elever
• viaj lernantoj – dine elever

⚠️ Advarsel: På dansk bøjes tillægsord ikke altid tydeligt i flertal. På esperanto får både tillægsord og navneord -j: bonaj amikoj.

Udsagnsord

1. Endelsen for navneform er -i, f.eks.
   • lerni – at lære
   • labori – at arbejde
   • esti – at være.
2. Endelsen for nutid er -as. Den er ens for alle personer og tal:
   • mi sidas – jeg sidder
   • vi sidas – du/I sidder
   • ni sidas – vi sidder
   • ili sidas – de sidder.

💡 Husketip: -as ændrer sig aldrig efter personen: mi sidas, vi sidas, ili sidas. Dansk har små forskelle andre steder, men esperanto holder formen fast.

Ĉu?

Dette er en udspørgende partikel, som anvendes til at omdanne en konstatering til et ja/nej-spørgsmål:

• Ĉu vi sidas? – Sidder du?
• Ĉu vi skribas? – Skriver du?

💡 Husketip: Ĉu er som et spørgsmålstegn i starten af sætningen: sæt ĉu foran en påstand, og den bliver til et ja/nej-spørgsmål.

Kiu?

Denne udspørgende partikel fungerer både som et stedord (— hvem) og som et tillægsord (— hvilken), f.eks.

• Kiu vi estas? – Hvem er du?
• Kiu instruisto sidas? – Hvilken lærer sidder?

⚠️ Advarsel: Kiu spørger efter en person eller en bestemt ting. Brug kio for "hvad" som ting eller begreb; det kommer i lektion 2.

Suffiksen -ist

benyttes til at danne navnet på en person, som er aktivt engageret i en aktivitet, f.eks.

• instruisto – lærer
• hotelisto – hotelejer
• esperantisto – esperantist

💡 Husketip: -ist peger på personen bag en aktivitet:

• instrui (undervise) → instruisto (lærer)
• Esperanto (esperanto) → esperantisto (esperantist)

Suffiksen -in

benyttes til at danne den kvindelige version af et navneord:

• patro – far
  • patrino – mor
• lernanto – elev
  • lernantino – elev (hunkøn)
• instruisto – lærer
  • instruistino – lærer (hunkøn)

⚠️ Advarsel: Brug kun -in, når kønnet er relevant. Standardformen uden -in er ikke automatisk "mandlig" i moderne brug.

Bekræftende partikel

jes har den samme betydning som det danske "ja".

• Ĉu vi estas en la ĉambro?
  • Jes, mi estas en la ĉambro.

Afbekræftende partikel

ne svarer til "nej" og til "ikke".

• Ne, mi ne estas en la ĉambro.