Tillægsord

Tillægsordsendelsen er -a, f.eks.

• bela – smuk
• granda frato – storebror
• malgranda fratino – lillesøster

💡 Husketip: -a beskriver, hvordan noget er. Hvis ordet svarer på "hvilken slags?", ender det normalt på -a.

Kasus

Esperanto har to kasus, nominativ og akkusativ. Dansk har kun ejefald og enkelte stedordsformer, der minder om akkusativ. Akkusativ anvendes til at vise objektet for et transitivt udsagnsord (personen eller tingen, der påvirkes af udsagnsordets handling).

• Kiun mi vidas? – Hvem ser jeg?
• Mi vidas amikon – Jeg ser en ven.

💡 Husketip: -n peger på det, handlingen rammer: mi vidas amikon = jeg ser en ven.

⚠️ Advarsel: Dansk viser ofte objektet med ordstilling. Esperanto viser det med -n, så glem ikke endelsen, selv når ordstillingen ligner dansk.

Tillægsord følger formen på deres tilknyttede navneord: de tager samme -j- og -n-endelser. Vær opmærksom på, at der i de følgende 4 eksempler efter esti følger et omsagnsled, som står i nominativ.

• Vi estas bona amiko – Du er en god ven.
• Vi estas bonaj amikoj – I er gode venner.
• Vi havas bonan amikon – Du har en god ven.
• Vi havas bonajn amikojn – Du har gode venner.

⚠️ Advarsel: Når navneordet får -n eller -j, følger tillægsordet med: bonan amikon, bonajn amikojn.

Esperanto bruger forholdsord i stedet for at have flere kasus. Det danske ejefald udtrykkes ved brug af de:

• La libroj de mia frato. – Min brors bøger

💡 Husketip: Dansk kan bruge -s i "min brors bøger"; esperanto bruger de: la libroj de mia frato.

Bøjning

Navneform: -i

• labori – at arbejde

Nutid: -as

• mi laboras – jeg arbejder
• vi laboras – du/I arbejder
• li/ŝi laboras – han/hun arbejder
• ni laboras – vi arbejder
• ili laboras – de arbejder

Datid: -is

• mi laboris – jeg arbejdede
• vi laboris – du/I arbejdede
• li/ŝi laboris – han/hun arbejdede
• ni laboris – vi arbejdede
• ili laboris – de arbejdede

Fremtid: -os

• mi laboros – jeg kommer til at arbejde
• vi laboros – du/I kommer til at arbejde
• li/ŝi laboros – han/hun kommer til at arbejde
• ni laboros – vi kommer til at arbejde
• ili laboros – de kommer til at arbejde

💡 Husketip: Tidsvokalerne løber i-a-o: -is = datid, -as = nutid, -os = fremtid.

Konjunktionen ke

anvendes til at introducere en ledsætning. Den

1. aldrig udelades, og
2. har som regel et komma foran sig.

Eksempler:

• Vi vidas, ke mi manĝas. – Du ser, at jeg spiser.
• Li diras, ke li iros. – Han siger, at han går.

⚠️ Advarsel: På dansk kan "at" nogle gange føles let eller udelades i talesprog. På esperanto skal ke stå der.

Præfiksen mal-

ændrer betydningen af et ord til det modsatte.

• bona – god
  • malbona – dårlig
• granda – stor
  • malgranda – lille
• bela – smuk
  • malbela – grim

💡 Husketip: mal- vender betydningen om:

• bona (god) → malbona (dårlig)
• granda (stor) → malgranda (lille)

Præfiksen ge-

viser, at noget fra hvert køn er nævnt:

• gefratoj – søskende
• gepatroj – forældre

⚠️ Advarsel: ge- betyder en blandet eller samlet gruppe, ikke bare flertal. fratoj kan være brødre; gefratoj er søskende.

Høflige former

• bonvolu – venligst, vær sød
• dankon – tak
• saluton – hej

Rækkefølge af sætningsdele

Esperanto tillader en friere rækkefølge af ordene, men de fleste talere bruger subjekt-udsagnsord-objekt som i danske hovedsætninger. Det er muligt, fordi akkusativendelsen -n gør det klart, hvilke ord der er subjekt og objekt. Rækkefølgen af sætningsdelene kan af stilistiske eller praktiske årsager varieres meget friere på esperanto end på dansk.

• Mi legas libron. – Jeg læser en bog.
• Libron mi legas. – (En bog er hvad jeg læser.)

💡 Husketip: Find først ordet med -n. Det er objektet, også hvis det står først i sætningen.

Kio, Kion

Kio betyder "hvad" som subjekt i en sætning:

• Kio estas tio? – Hvad er det?
• Kio estas sur la tablo? – Hvad er der på bordet?

Når "hvad" er objektet af udsagnsordet bliver det til kion på esperanto:

• Kion vi faras? – Hvad laver du?
• Kion ŝi diris? – Hvad sagde hun?

⚠️ Advarsel: Kio bliver til kion, når "hvad" er objekt. Spørg dig selv: "hvad gør/ser/siger nogen?"