Betinget tid

udtrykkes med udsagnsordsendelsen -us:

• mi kredus – jeg ville tro, jeg skulle tro
• Se mi estus sana, mi estus tre feliĉa. – Hvis jeg var rask ville jeg være meget lykkelig

💡 Husketip: Tids- og modusendelserne har faste vokaler: -is datid, -as nutid, -os fremtid, -us betinget.

⚠️ Advarsel: Dansk bruger ofte "ville" som et ekstra ord. Esperanto bruger endelsen -us på selve verbet.

Kvazaŭ

bruges som en konjunktion, normalt efterfulgt af konditionalis:

• Vi sidas tie kvazaŭ vi estus riĉulo. – Du sidder der som om du var rig.

Den kan også bruges ufuldstændigt:

• Vi sidas tie kvazaŭ riĉulo. – Du sidder der som en rigmand.

💡 Husketip: kvazaŭ betyder "som om". Efter en hel sætning passer -us ofte godt: kvazaŭ vi estus...

Suffiksen -ad

bruges til at få et udsagnsord til at danne et navneord:

• kanti – at synge
  • kantado – (handlingen) sang
• suferi – at lide
  • suferado – lidelse

💡 Husketip: -ad gør handlingen til et forløb:

• kanti (synge) → kantado (det at synge)
• rigardi (kigge) → rigardadi (blive ved med at kigge)

Den formidler også idéen om forlænget eller gentagen handling:

• rigardi – at kigge
  • rigardadi – at blive ved med at kigge, at stirre
• demandi – at stille et spørgsmål
  • demandadi – at blive ved med at stille spørgsmål
• informi – at informere
  • informado – information

Suffiksen -ar

indikerer en samling af objekter set som en helhed:

• arbo – et træ
  • arbaro – en skov
• vagono – en vogn
  • vagonaro – et tog
• vorto – et ord
  • vortaro – en ordbog

💡 Husketip: -ar samler mange enkeltting til én helhed:

• arbo (træ) → arbaro (skov)
• vorto (ord) → vortaro (ordbog)

Suffiksen -um

er en joker-suffiks uden foruddefineret betydning:

• plena – fuld
  • plenumi – at udfylde
• proksima – tæt på
  • proksimume – cirka
• suno – sol
  • sunumi – at solbade
• malvarma — kold
  • malvarmumo – forkølelse

⚠️ Advarsel: -um skal læres ord for ord. Det er nyttigt, men betydningen kan ikke altid regnes ud som ved -ej eller -ar.