Tabelord

Gennemlæs tabelordene og læg mærke til, hvor logisk de er opbygget: betydningen af hvert af de 45 ord kan forstås ud fra det første element kombineret med det andet element. Lær følgende udenad:

• ĉio – alt
• ĉiu – hver, hver person
• ĉiuj – alle (flertal)
• ĉiam – altid
• iom – en smule, lidt

💡 Husketip: Tabelordene er et koordinatsystem: ki- spørger, ti- peger, ĉi- betyder alle, neni- betyder ingen.

Nogle af tabelordene kan tage endelserne -j (flertal) og -n (akkusativ):

• -j-endelsen kan sættes på dem, der slutter på -u eller -a
• -n-endelsen kan sættes på dem, der slutter på -o, -u, -a og -e:

⚠️ Advarsel: Ikke alle tabelord kan få alle endelser. Spørg især: handler ordet om person/ting/kvalitet/sted, eller er det allerede tid/måde/årsag?

Kio

• Kio – Hvad
• kion – hvad (som objekt)

Eksempel:

• Kion vi manĝas? Kukon mi manĝas. — Hvad spiser du? Jeg spiser kage.

💡 Husketip: kio (hvad) → kion (hvad som objekt), ligesom amiko → amikon.

Kiu

• Kiu – hvem (ental), hvilken. Subjekt
• kiun – hvem (ental), hvilken. Objekt
• kiuj – hvem (flertal), hvilke. Subjekt
• kiujn – hvem (flertal), hvilke. Objekt

⚠️ Advarsel: kiu kan betyde både "hvem" og "hvilken". Brug sammenhængen og endelserne: kiun er objekt, kiuj er flertal.

Kia

betyder "hvilken slags" eller "hvordan", når det ikke omhandler måde men væremåde. "Kia" spørger altid efter en egenskab.

Eksempler:

• Kia estas la vetero? – Hvordan er vejret?
• Kian aŭton vi havas? – Hvilken slags bil har du?
• Kiaj estas ŝiaj leteroj? – Hvordan er hendes breve?
• Kiajn fotojn vi faris? – Hvilken slags fotografier tog du?

💡 Husketip: kia spørger efter egenskab, kiel spørger efter måde. Dansk "hvordan" kan dække begge dele.

Kie

• Kie – hvor
• Kien – hvorhen

Eksempler:

• Kie mi estas? – Hvor er jeg?
• Kien vi iras? – Hvor går du hen?

⚠️ Advarsel: Dansk bruger ofte "hvor" i begge tilfælde. Esperanto skelner: kie = hvor, kien = hvorhen.

Med forholdsord

• Al kiu – til hvem
• kun kiu – med hvem
• al tiu – til den, til den der
• inter tiuj – blandt dem, mellem dem

💡 Husketip: Forholdsord står foran tabelordet ligesom foran almindelige ord: al kiu, kun kiu, inter tiuj.

Grader af sammenligning

Den komparative bøjningsform dannes ved brug af pli (mere):

• pli bona – bedre
• pli granda – større

Den superlative bøjningsform dannes ved brug af plej (mest):

• plej bona – bedst
• plej granda – størst

💡 Husketip: pli = mere/-ere, plej = mest/-est. Formen af tillægsordet ændrer sig ikke.

"End" findes ved ol:

• pli bona ol vi – bedre end dig

⚠️ Advarsel: Brug ol efter pli. Dansk "end" må ikke oversættes med ke her.

Med et superlativ oversættes "af" til el:

• La plej bona el ĉiuj – den bedste af alle

Pli og plej bruges også med biord:

• pli rapide – hurtigere
• plej rapide – hurtigst

Dum

Dum er et forholdsord ("under" i tidsforstand) og en konjunktion ("mens"):

• Li sidas dum la manĝo. – Han sidder under måltidet.
• Ŝi skribas dum li legas. – Hun skriver, mens han læser.

💡 Husketip: dum handler om samtidig tid: under måltidet eller mens noget sker.

Ĉi

Partiklen ĉi anvendes med ti-korrelativer for at vise nærhed. Sammenlign:

• tiu – den der / tiu ĉi eller ĉi tiu – denne, den her
• tie – der / tie ĉi eller ĉi tie – her

💡 Husketip: ĉi trækker noget tæt på dig: tiu = den der, ĉi tiu = denne her.

Suffiksen -ind

Betyder "værdig til", f.eks.

• aŭskultinda – værd at lytte til, "lytværdig"
• leginda – læsværdig
• bedaŭrinde – desværre (bogstaveligt: beklage-værdigt)
• nedankinde – høfligt svar på dankon (— "tak") (bogstaveligt: ikke-tak-værdigt)

💡 Husketip: -ind betyder "værd at":

• legi (læse) → leginda (læsværdig)
• aŭskulti (lytte) → aŭskultinda (værd at lytte til)