Tillægsord

Tillægsordsendelsen er -a, f.eks.

• bela – smuk
• granda frato – storebror
• malgranda fratino – lillesøster

Kasi

Esperanto har to kasi, nominativ og akkusativ, modsat dansk, som kun har ejefald og noget i stedord, der minder om akkusativ. Akkusativ anvendes til at vise objektet af et transitivt udsagnsord (personen eller tingen påvirket af udsagnsordets handling).

• Kiun mi vidas? – Hvem ser jeg?
• Mi vidas amikon – Jeg ser en ven.

Tillægsord følger formen på deres tilknyttede navneord: de tager samme -j- og -n-endelser. Vær opmærksom på, at der i de følgende 4 eksempler efter esti følger et omsagnsled, som står i nominativ.

• Vi estas bona amiko – Du er en god ven.
• Vi estas bonaj amikoj – I er gode venner.
• Vi havas bonan amikon – Du har en god ven.
• Vi havas bonajn amikojn – Du har gode venner.

Esperanto bruger forholdsord i stedet for at have flere kasi. Det danske ejefald udtrykkes ved brug af de:

• La libroj de mia frato. – Min brors bøger

Bøjning

Navneform: -i

• labori – at arbejde

Nutid: -as

• mi laboras – jeg arbejder
• vi laboras – du/I arbejder
• li/ŝi laboras – han/hun arbejder
• ni laboras – vi arbejder
• ili laboras – de arbejder

Datid: -is

• mi laboris – jeg arbejdede
• vi laboris – du/I arbejdede
• li/ŝi laboris – han/hun arbejdede
• ni laboris – vi arbejdede
• ili laboris – de arbejdede

Fremtid: -os

• mi laboros – jeg kommer til at arbejde
• vi laboros – du/I kommer til at arbejde
• li/ŝi laboros – han/hun kommer til at arbejde
• ni laboros – vi kommer til at arbejde
• ili laboros – de kommer til at arbejde

Konjunktionen ke

anvendes til at introducere en ledsætning. Den kan

1. aldrig udelades, og
2. har som regel et komma foran sig

Eksempler:

• Vi vidas, ke mi manĝas. – Du ser, at jeg spiser.
• Li diras, ke li iros. – Han siger, at han går.

Præfiksen mal-

ændrer betydningen af et ord til det modsatte.

• bona – god
  • malbona – dårlig
• granda – stor
  • malgranda – lille
• bela – smuk
  • malbela – grim

Præfiksen ge-

viser, at noget fra hvert køn er nævnt:

• gefratoj – søskende
• gepatroj – forældre

Høflige former

• bonvolu – venligst, vær sød
• dankon – tak
• saluton – hej

Rækkefølge af sætningsdele

Esperanto tillader en vilkårlig rækkefølge af ordene, men de fleste personer benytter subjekt-udsagnsord-objekt som i hovedsætninger på dansk. Dette er ikke et problem, eftersom akkusativendelsen -n gør det klart hvilke ord, der er subjekt og objekt. Rækkefølgen af sætningsdelene kan varieres af stilistiske eller pragmatiske årsager meget friere på esperanto end på dansk.

• Mi legas libron. – Jeg læser en bog.
• Libron mi legas. – (En bog er hvad jeg læser.)

Kio, Kion

Kio betyder "hvad" som subjekt i en sætning:

• Kio estas tio? – Hvad er det?
• Kio estas sur la tablo? – Hvad er der på bordet?

Når "hvad" er objektet af udsagnsordet bliver det til kion på esperanto:

• Kion vi faras? – Hvad laver du?
• Kion ŝi diris? – Hvad sagde hun?